Hvad er Curly Girl Metoden
Curly Girl Metoden er en hårplejemetode, hvor du kan få det mest optimale ud af dine krøller og få de krøller, som du altid har drømt om.
Når du har besluttet dig for at gå i gang med Curly Girl metoden, kræver det at du skal ændre din hårplejerutine. Du skal bl.a. undgå høj varme, silikoner, udtørrende sulfater, udtørrende alkoholer, voks og børster. Det kan for nogen, være svært at ændre gamle vaner, især hvis du har haft dem hele livet. Men hvis du virkelig ønsker at få smukke krøller, er det nødvendigt og dine krøller vil takke dig for det.
Vi anbefaler at du udelukkende bruger Curly Girl godkendte produkter i din hårplejerutine, det gælder både shampoo, conditioner og stylingsprodukter.
På Curly girl metoden anbefaler man at man “vasker” sit hår med en balsam, en såkaldt co-wash. Dette gøres for ikke at udtørre ens hår og hovedbund med de forskellige sulfater, der findes i almindelelige shampooer. Hvis man balsamvasker ens hår, bibeholder ens hår dens naturlige fugt og får ny fugt, fra den balsam man tilfører. Nogle syntes at deres hår bliver for fedtet, hvis de kun anvender co-wash og anvender derfor en sulfatfri shampoo - en low poo.
Et low-poo-produkt er et vaskeprodukt / shampoo til håret, som ikke indeholder sulfater, silikone eller skadende alkoholer. Den renser mere i dybden og er især god til at få hovedbunden ren. Nogen kombinere de to måder til at vaske sit hår på.
Hvordan virker det så og hvornår kan jeg se resultater?
Med Curly Girl Metoden, kan du få det mest optimale ud af dine krøller og få de perfekte krøller, du altid har drømt om. Årsagen til, at Curly Girl metoden er så effektiv, er at det giver dit hår mulighed for at beholde alle dets naturlige olier.
Kvinden bag Curly Girl metoden er Lorraine Massey, som selv er frisør og har mange års erfaring med krøller. I hendes arbejde er hun altså nået frem til, hvilke ingredienser krøller skal holde sig fra og hvilke dit hår vil elske. Produkter med udtørrende sulfater, silikoner og udtørrende alkoholer, stripper dit hår for de naturlige olier og gør derfor krøllerne kruset og udefineret, og tørre. Ved at undgå overstående ingredienser kan du hjælpe dit naturlige hår til at genfinde styrken og få livet tilbage i dine krøller igen.
Gurly Girl metoden skaber ikke mirakler for dine krøller fra dag ét. Det kræver tålmodighed, og du skal være indstillet på, at der kan gå fra 1-6 måneder før du kan se bare en lille fremgang. Det vigtigste her er at holde ud, så vil du se smukke resultater.